Miniferie

Føler du også, er du er ved at blive kvalt i den almindelige hverdag og alle de rutiner, der følger med her? Så kan en miniferie være det helt rigtige svar for dig, da du med en miniferie slipper for al planlægning, men stadigt kan nyde et afbræk.

En miniferie behøver nemlig slet ikke at vare særligt lang tid. Det kan være en forlænget weekend fra torsdag eller fredag til søndag, hvor du sørger for at lade batterierne op og slappe helt af i et par dage. Det kan være rigtigt vigtigt at tage sig tid til sådanne dage en gang imellem, da vi mennesker ellers er i fare for at brænde helt ud med meget uheldige konsekvenser. Undgå alt dette med en miniferie!

Drop planlægningen

Du kan med fordel droppe planlægningen af din miniferie. En af de rigtigt charmerende ting ved en miniferie er nemlig netop, at det hele ikke behøver at være skemalagt og fastlagt. Normale og længere ferier på en uges tid eller tre er ofte meget stramt planlagte for at få så meget ud af dem som overhovedet muligt. Men hvis målet er at få ladet batterierne op, kan en planlagt ferie have den helt modsatte effekt.

Derfor: Lad helt være med at planlægge noget som helst. Aftal eventuelt med din kæreste eller ægtemand / viv, at I tager afsted på torsdag. Pak taskerne med lidt af hver slags tøj for at være forberedt til enhver situation, og kør så bare afsted i bilen. I behøver ikke at have en destination, men bor I på Fyn, så tag til Jylland og find et tilfældigt hotel i Kolding og nyd livet der. Det kan være en fantastisk oplevelse at slippe tøjlerne på denne måde og prøve noget helt nyt!

En miniferie i udlandet

Hvis I vil prøve noget lidt mere spændende, er det naturligvis også muligt at planlægge og udføre jeres miniferie i udlandet. Dette kan ske ved hjælp af et fly og en billig destination såsom London, Oslo, Paris eller andre europæiske større byer. Her koster en flybillet næppe mere end nogle hundrede kroner, og derfor kan I sagtens tage afsted to mennesker for et meget lille beløb. En tur til London i en halv til en hel uge behøver ikke at koste mere end 5.000kr samlet, og så har I endda penge til at spise udenfor hver aften og eventuelt tage ind at se en fodboldkamp eller noget i denne stil.

Også bare det at køre til mere harmløse Tyskland eller Sverige kan være base for en fantastisk miniferie, da I stedet her har mulighed for at slappe helt af. På denne måde vil I med jeres miniferie heller ikke være voldsomt langt væk fra familien, hvis I som udgangspunkt ikke er helt vilde med dette. En tur i bilen kan sagtens blive forvandlet til en fantastisk oplevelse med den rette person!

Gode tips til din miniferie

Der er et par ting, I kan gøre for at gøre jeres miniferie endnu bedre. Herunder kommer vi med et par tips:

  • Lad være med at tage børnene med. En miniferie skal rent faktisk også føles som en ferie, så lad børnene blive sammen med venner, familie eller lignende.
  • I behøver ikke at “opnå” noget med jeres ferie. Vil I ikke besøge museer, men hellere bare gå en romantisk tur på stranden, så er det præcis dette, I gør. Der er intet pres med en miniferie.
  • Tag jer god tid til at spise mad. Er I vant til bare at spise hjemme foran fjernsynet, kan det være en helt ny oplevelse at spise udenfor med en professionel kok til at lave maden for jer.

At tage på miniferie flere gange om året kan være en fantastisk idé. En miniferie hver tredje måned kan være lige det, I har brug for, både med henblik på at holde jer selv i live på arbejdet og at holde liv i parforholdet.

Netop sidstnævnte, parforholdet, kan nemlig meget nemt dø ud i en pool af rutiner og dårlige vaner. Bryd op i disse vaner med enten at tage på et romantisk kroophold, et slotophold i Danmark eller som vi her foreslår, en miniferie. Har du nogensinde følt, at du gerne ville gøre noget ekstra for din kæreste? Så har du en fantastisk mulighed med en miniferie, som vi her foreslår!

Har du altid gernet ville se Madrid? Barcelona? London? Paris? Dublin? Nice? Bordeux? Marseille? Berlin? Enhver europæisk storby er en glimrende mulighed, hvis I har lyst til at tage på en miniferie bare i et par dage og slippe væk fra rutiner, børn, arbejde og indarbejdede vaner og blot nyde hinandens selskab!

Har du andre idéer til miniferier, er du velkommen til at skrive dem herunder, hvorledes de andre læsere på denne side også har mulighed for at nyde godt af dine forslag.

Related posts: